HAD OG HÅB

New Power

En af mine yndlingsbøger fra det seneste årti er "New Power: How Power Works in Our Hyperconnected World--and How to Make It Work for You, af Jeremy Heimans og Henry Timms. Den udforsker, hvordan grupper og masser, hjulpet af sociale medier og ledere, der er klar til at omfavne en ny måde at bruge magt på, kan fundamentalt ændre samfunds- og organisationsmodeller, så de bliver mere inkluderende også for de mest sårbare.

De fleste af os, har oplevet de nye og stærkere bevægelser, der arbejder for demokrati, ligestilling og klimahandling, og måske har vi også set new power på vores arbejdspladser, hvor bruger- og personalegrupper i tæt dialog med en inkluderende ledelse forandrer både produkter og arbejdskultur. Jeg anbefaler og forærer stadig bogen til venner og kolleger, men i dag opfordrer jeg også alle til at være ekstra opmærksomme på forfatterens advarsler om, at den samme magt kan bruges af dem, der står for alt det, vi frygter.

Når had bliver lukrativt

Had er deres forretningsmodel, siger den indiske journalist Swati Chaturvedi i et interview med den Britiske avis The Guardian i denne uge, om væksten og profitten, som social media virksomheder genererer. De førende virksomheder har skabt platforme, hvor had fremmes fordi det styrker deres bundlinje. Hun blev interviewet i en artikel der dækker #ShePersisteds seneste forskning, der udkom i sidste uge. Den vender jeg tilbage til.

Det samme tema blev taget op af FN's generalsekretær Antonio Guterres for nylig: "Her i starten af 2023 er vi konfronteret med et væld af samtidige udfordringer, som intet fortilfælde har i vores livstid. Krige fortsætter. Klimakrisen brænder på. Ekstrem rigdom og ekstrem fattigdom raser videre. Kløften mellem de, der har og de, der ikke har, splitter samfund, lande og vores bredere verden. Episk geopolitisk polarisering underminerer global solidaritet og tillid".

Voldsomme ord fra Guterres, der præsenterede sine syv prioriteter for 2023 den 6. februar. Han fremhævede også nogle områder af særlig bekymring. Han talte om, hvordan sociale medieplatforme bruger algoritmer, der forstærker giftige ideer og trækker ekstremistiske synspunkter ind i mainstream, og om hvordan annoncører finansierer denne forretningsmodel. Derudover tolererer nogle platforme hadefulde ytringer – det første skridt mod hadforbrydelser. Han opfordrede alle der kan influere spredningen af mis- og desinformation på internettet – regeringer, retsvæsenet, politiske beslutningstagere, teknologivirksomheder, medier og civilsamfundet til at stoppe hadet og opsætte stærke værn mod det. Der skal ikke være gratis at forvolde skade på mennesker og samfund.

BESKYTTELSE AF MINORITETER

Dr. Samuel Woolley er en forfatter, forsker og professor, hvis arbejde fokuserer på, hvordan nye medieværktøjer bliver brugt til både frihed og kontrol. Hans kommende bog, "Manufacturing Consensus: Understanding Propaganda in the Age of Automation and Anonymity" udforsker sociale medier og nye teknologier i dybden. Dr. Wooley er fortaler for, at offentlige fora, uanset om de ligner Facebook-gruppesider, Twitter-feeds eller et endnu ikke oprettet digitalt rum, bør kontrolleres mere aktivt for både hadefulde ytringer og information. Det er ikke acceptabelt, at social media virksomheder eller andre teknologivirksomheder håndterer online vold, had eller fake news fra sag til sag og kun reagerer seriøst på sager, der får stor mediebevågenhed. Han er særligt opsat på at forhindre målrettede angreb og bagvaskelseskampagner mod de mest sårbare og føler, at vi skal skabe regler og politikker, der beskytter minoritetsgrupper mod online-manipulation. Nye love bør gøre det mere klart ulovligt for firmaer at sælge reklamer, der er målrettet mod disse grupper med politisk ladet misinformation eller desinformation. Almindelige social media platforme bør tilbyde sikre steder online for disse grupper og lette deres daglige brug ved at beskytte og moderere dem.

Digital Services Act (DSA), godkendt af EU sidste år, er forhåbentligt et skridt i den rigtige retning. DSA opstiller klare krav om, at digitale tjenesteudbydere, både sociale medier og markedspladser, skal tackle spredningen af ulovligt indhold, online desinformation og andre samfundsmæssige risici. Disse krav er sat i forhold til størrelsen af de risici, platformene udgør for samfundet. Implementeringen af DSA bliver spændende at følge og jeg ser frem til, at de første store bøder bliver givet.

Demokrati, bæredygtig udvikling og menneskerettigheder er på spil.

Jeg bifalder naturligvis det primære fokus på at beskytte de mest udsatte grupper, men i vores politiske svar, offentlige samtaler og mediedækning er vi også nødt til at zoome ud og se på de endnu mere væsentlige trusler, som de digitale tjenesteudbyderes forretningsmodeller udgør. Intet mindre end demokrati, bæredygtig udvikling og menneskerettigheder er på spil. #ShePersisted arbejder for at adressere kønsmæssig desinformation mod kvinder i politik. De forsker i online vold, støtter kvindelige ledere til at opbygge digital robusthed og fremmer digitale standarder. Deres seneste forskning bør være et kollektivt wake-up call. Jeg deler her uddrag  af deres resumé:

"Digitale medier blev oprindeligt opfattet som et velkomment værktøj til at øge frihed og demokrati, men er nu i stigende grad et værktøj til undertrykkelse og et våben, der bruges mod kvinder i politik, aktivister og journalister verden over. Mens sociale medievirksomheder ikke har opfundet sexisme eller autokrati, har de givet illiberale aktører nye, usædvanligt kraftfulde værktøjer til at angribe borgere og underminere menneskerettigheder og demokrati og yderligere marginalisere de stemmer, de finder truende. Som Erica Chenoweth og Zoe Marks bemærkede, "kvindehad og autokrati er ikke kun naturlige følgesvende, men de er gensidigt forstærkende dårligdomme." En velfinansieret, transnational bevægelse har arbejdet i de sidste tyve år på at begrænse kvinders rettigheder og underminere demokrati globalt. Da kvinder er i frontlinjen i kampen for at beskytte de mest væsentlige rettigheder og liberale værdier i mange lande, repræsenterer deres stemmer en trussel mod autoritære og illiberale aktører overalt. Derfor er brugen af sociale medier som et våben til at fremtvinge kvinders tavshed en af de mest effektive måder at underminere disse bestræbelser og udhule demokratiske institutioner. Og tendensen er blot blevet værre, fordi mange af de autoritære ledere og ondsindede aktører har draget fordel af store kriser såsom den globale COVID-19-pandemi til at knuse modstandere og indskrænke pladsen til rådighed for demokratisk aktivisme, mens digitale platforme unddrager sig deres ansvar for situationen de var med til at skabe”.

Hver gang jeg læser disse afsnit, får jeg kuldegysninger. Jeg frygter, at jeg er blevet for blændet af det positive, som de sociale medier kan bidrage med. At deres tilstedeværelse i vores moderne liv er for bekvem og vanedannende til at vi er mere end overfladisk bekymret over deres dårligdomme. Samtidig er faren stor for, at sandheden om antidemokratiske bevægelsers enorme økonomiske magt og indflydelse drukner eller druknes i andre nyheder og overskrifter.

Det samme kan siges om tilbagerulningen af kvinders rettigheder, som også blev nævnt i den førnævnte tale af FN's generalsekretær: ”Ligestilling er både en grundlæggende menneskeret og en løsning på nogle af vores største globale udfordringer. Men halvdelen af menneskeheden er holdt tilbage af vor tids mest udbredte menneskerettighedskrænkelse. Kønsdiskrimination er global, kronisk og udbredt og holder alle lande tilbage. Og tingene bliver værre. Vi står over for et intenst tilbageslag mod kvinders og pigers rettigheder. Kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder og juridiske beskyttelse er truet. Ligestilling er et spørgsmål om magt. Med årtusinder af magt bag sig er patriarkatet ved at hævde sig selv”.

Som en evig optimist vil jeg fortsætte med at begejstres af øjeblikke med håb. Jeg håber at se flere piger, drenge, kvinder og mænd forme deres skæbne gennem kraftfulde sociale medier-støttede bevægelser. New power åbner stadig muligheder for global forandring og solidaritet. Men jeg vil også i stigende grad henlede vores kollektive opmærksomhed på den enorme økonomiske og regressive magt hos patriarkatet og antidemokratiske bevægelser, der bliver hjulpet af digitale tjenesteudbyderes skadelige forretningsmodeller. Denne dødelige cocktail kan overmande selv de mest håbefulde med had.